Det er aldrig passende at slå hovedet, men vi havde ikke kunne forestille os en dårligere timing for min mands hovedtraume, end to uger før fødslen af vores andet barn.
Jeg hedder Mia, og arbejder til daglig som specialkonsulent i Forsvarsministeriet. Jeg er gift med Christian, og vi bor i Nordsjælland med vores skønne pseudotvillinger på 2 og 3 år.
I dette afsnit vil jeg fortælle min oplevelse af min mands længerevarende og komplicerede hjernerystelse, som vendte op og ned på vores liv, adskilte os som familie og gjorde vejen tilbage til et fælles familieliv alt andet end ligetil.
At være pårørende til min mand gennem hans hjernerystelse og navigere i den krise der fulgte med er det hårdeste jeg nogensinde har gennemgået.
Jeg øver mig i at give plads til de kaotiske dele af livet, og vores historie er netop en fortælling om et fuldstændigt kontroltab, vi ikke havde kunne forestille os.
Men det er også en fortælling om at skabe et nyt liv sammen og tage stilling til hvad der virkelig er vigtigt. Og det øver vi os fortsat i hver dag
Rollen som pårørende indeholder så meget og er så vanskelig. Jeg håber, at I vil tage godt imod min fortælling om sorg, frygt, en helt udbrændt krop, og ikke mindst afmagt i rollen som pårørende til min mand og som ny mor til to meget små børn.
Tak for at I lytter med!
// MIA