Tæt på

Tæt på - Atypisk autisme, GUU og ADD - Del 1

February 07, 2022 Martin Sund
Tæt på
Tæt på - Atypisk autisme, GUU og ADD - Del 1
Show Notes

Hej med jer! Vi er en autistisk familie bestående af 2 lækre små drenge samt mor og far. Far, Carsten, 42, har GUU og ADD. Mor, Pernille, 34, har atypisk autisme. Lucas, 6, har infantil autisme, og Nohr, 3, skal udredes til foråret for autisme og ADHD. Diagnoserne sammenlagt betyder, at vi lever et meget anderledes liv, og det liv får I et indblik i her i podcasten, som har fokus på livet med autisme og ADD set indefra, altså vi voksnes oplevelse af at leve med diagnoser. Nogle af jer kender måske til vores familie fra profilen @pernillehebsgaard, hvor Pernille jævnligt deler ud af livet i den autistiske verden.
I de to afsnit af podcasten I skal høre, kommer I, som navnet siger, virkelig tæt på. Tæt på Pernille og Carsten - og tæt på alle følelser og tanker forbundet med det at være født med en anderledeshed i hjernen  I kommer helt ind under huden, og vi taler om alt fra hvordan diagnoserne påvirker og kommer til udtryk til hvad det betyder for familien at ikke bare én, men hele fire personer i husstanden har anderledes behov. 

Der bliver talt om livskriser og sammenbrud og om hvad der gav anledning til at opsøge diagnosticering, og vi taler om hvad der gøres for at tilgodese hinandens behov. Vi taler arbejde, søvn, tankemylder og sygdom, og vi taler glæder og udfordringer. Vi kigger bagud, her og nu og ind i fremtiden.
I får det virkelig lige fra leveren uden omsvøb, som autister gør det bedst; ærligt, åbent og direkte. Og så er det faktisk også blevet nogle ret lærerige afsnit, da der også bliver talt lidt om sådan mere fagmæssigt hvad de forskellige elementer i en autismediagnose betyder. 

Vi håber I har lyst til at lytte med, og at I tager godt imod podcasten! Rigtig god fornøjelse!

// Carsten og Pernille.